ANALYSE: Smart teknologi i danske hjem

Smarte køleskabe, vaskemaskiner, robotplæneklippere og digitale assistenter. De smarte muligheder er mange, når danskerne skal vælge teknologi i hjemmet. Men er er danskerne med på trenden eller ej?

Quorum Consulting har i samarbejde med KMD Analyse undersøgt hvor stort kendskab danskerne egentlig har til de smarte produkter, hvor udbredt de er i danske hjem og hvordan danskerne ser på den teknologiske udvikling inden for området.

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. De er blevet spurgt om deres kendskab og holdninger til en række simple og intelligente produkter, der indeholder smart teknologi.

Danskernes kendskab og holdninger til smart produkter

Analysen viser, at 76% af danskerne har kendskab til mindst ét smart produkt, og at kendskabet er højest til simple smarte produkter i forhold til intelligente smarte produkter.

 

Derudover mener danskerne i høj grad at den teknologiske udvikling i hjemmet er uundgåelig, men er ligeledes bekymrede for, hvad den data, som deres apparater gemmer om dem, kan bruges til.

 

Analysen viser ligeledes at halvdelen af danskerne har mindst ét smart produkt, og at det i høj grad er de simple smarte produkter der dominerer i hjemmet.

 

Blandt de danskere, der har et smart produkt, er simple forbrugsmålere og alarmsystemer de mest populære.

 

Dog planlægger hele 31% af danskerne med at anskaffe sig mere smart teknologi end de har i dag, hvorimod 47% ikke planlægger at anskaffe sig mere eller mindre smart teknologi, end de allerede har.

 

Hvis du vil vide mere om smart teknologi i danske hjem, kan du læse hele rapporten her.

 

Vil du vide mere om, hvordan Quorum Consulting har været med til at udarbejde analysen?

Contact us