Analyse: Læger mangler data om deres patienter

Quorum bidraget til stor rapport om deling af patientdata

Cirka hver fjerde læge oplever ofte eller ved hver konsultation at mangle information om deres patienter. Borgere, der har hyppig kontakt til deres læge, oplever ofte, at de skal give de samme informationer igen og igen i sundhedsvæsenet. Det viser en ny rapport fra KMD Analyse, der bygger på en rundspørge blandt danskere og en rundspørge blandt læger. Et flertal af de adspurgte læger angiver, at et utilstrækkeligt overblik over den enkelte patients samlede data kan betyde manglende sammenhæng i patientforløbet samt risiko for forsinkelse eller fejl i behandlingsforløbet.

Population Health Management – Deling af patientdata

En ny rapport fra KMD Analyse, der går bag om begrebet Population Health Management, viser, at både læger og borgere oplever manglende sammenhæng og deling af data på sundhedsområdet.
Rapporten ”Population Health Management – Deling af patientdata” er udfærdiget af KMD i samarbejde med Quorum Consulting og nyhedsmediet Dagens Medicin.

Læs hele rapporten på KMD’s website: Population Health Management – Deling af patientdata